1 Del.
At “gå” til halvmarathon
For nogen lyder det fuldstændig vanvittigt at løbe 600 halvmarathons. Da tv2 for nylig besøgte Ulstrup og mødte Per Jørgensen, som har præsteret netop dette, burde det have været en inspirerende historie. Men i kommentarsporet flød det over med hånlige bemærkninger: “Skal vi virkelig betale nye knæ til sådan en mand?” “Det er ikke sundt!” “Hvad løber han fra?”
Det gjorde mig trist at se, hvor lidt forståelse der er for det, vi laver. For det handler jo ikke kun om at løbe – det handler om glæden, fællesskabet og den udvikling, man gennemgår.
Så tænker du måske: Hvem er jeg?
Jeg er en af dem, der har tabt 35 kg ved at gå til halvmarathon. Jeg har fundet en ny familie i løbemiljøet, efter at have manglet en i mit eget liv. Og jeg har løbet over 500 halvmarathons.
For mig er løb ikke bare motion. Det har ændret mit liv.
Når det uoverskuelige bliver normalt
For nogen virker et halvmarathon fuldstændig uoverskueligt. 21,1 km? Det lyder som en umulig distance. Men for os, der gør det igen og igen, bliver det en del af hverdagen. Det, der engang føltes uoverkommeligt, bliver det nye normale.
Det starter måske med en 5 km. Så bliver det en 10’er. Før man ved af det, er man tilmeldt endnu et halvmarathon, bare fordi de andre gør det. Man skubber hele tiden sine grænser, men uden at tænke over det – fordi man er omgivet af mennesker, der gør det samme.
Man lærer folk at kende på en ny måde
Når man løber sammen, falder maskerne. Det betyder ikke noget, hvad du laver til dagligt – her er vi alle lige. Vi kæmper os gennem de samme kilometer og deler glæden, når vi krydser målstregen. Og jo flere gange man gør det, jo mere føles det bare som en naturlig del af livet.
Man bliver grebet af fællesskabet
Når man er en del af løbemiljøet, bliver man hurtigt inspireret af, hvad de andre gør. Man vil ikke gå glip af noget og bliver motiveret til at udfordre sig selv. Før man ved af det, er man i gang med sit næste løb – og nyder det.
Men det handler ikke kun om distancerne. Det handler også om oplevelserne. Stemningen ved startområdet. Glæden ved at se en løbemakker på ruten. De små grin og opmuntringer undervejs. Det kolde øl eller den varme kaffe efter løbet, hvor man genoplever dagens strabadser sammen.
Klub 100 – når løb bliver en livsstil
For nogle bliver løb en livsstil, og pludselig er man en del af Klub 100 – et fællesskab af løbere, der har gennemført 100 halvmarathons eller mere.
100 halvmarathons. 500 halvmarathons. 600 halvmarathons. Det lyder vildt, ikke? Men for os giver det mening. Fordi det ikke kun handler om tallet. Det handler om oplevelserne, kammeratskabet og de mange gode stunder undervejs.
Hvert løb har sin egen historie. Nogle gange flyver man afsted og føler sig stærk. Andre gange kæmper man med hvert skridt. Men uanset hvad, så er det altid det hele værd. Fordi det er en del af noget større.
Når man først er blevet bidt af løb…
Så er det svært at stoppe igen. Ikke fordi man føler, man skal– men fordi man vil.
Man løber ikke kun for at blive hurtigere eller stærkere (selvom det er en fed bonus). Man løber for glæden. For oplevelserne. For fællesskabet.
Så ja, for dem, der ikke forstår det, kan det virke mærkeligt at “gå til halvmarathon.”
Men for os, der gør det, giver det alt mening i verden.